Bankeflæsk





Opskrift fra Ingeborg Suhr "MAD" fra 1917





Opskrift



6 personer


1 kg. flæsk i skiver, 50 g. smør, 1 æg, rasp eller mel, 1 kg. æbler, 2 store løg, rørsukker, salt, peber


Læg flæsket i blød i vand i 15 minutter. Tør flæsket af og bank det godt fladt med en kødhammer. Vend flæsket i sammenpisket æg og derefter rasp. Steg det sprødt og lysebrunt på panden i hedt smør. Pas på det ikke branker!


Paneret flæsk kan serveres med stegte, skrællede æbler, der garneres om flæsket.


Jeg lavede æblerne således:

Fjern kernehuset fra æblerne og skær dem i tynde både. Hak løgene fint. Steg løg ved kraftig varme i 1 minuts tid, derefter ved middel varme i 2 minutter. Tilsæt æblebådene og steg dem i 5 minutter. Smag til med rørsukker, peber og salt.





Anmeldelse



Klassisk paneret flæsk serveret med stegte æbler. Super lækkert! Spises med en grov sennep og godt rugbrød til.



Opskriften er fundet i Ingeborg Suhr "MAD" fra 1917