En Pære Tærte

Det store festmåltid i renæssancen var ikke inddelt i salte forretter og hovedretter, og søde desserter til sidst, som vi kender det i dag. I stedet blev søde og salte retter serveret samtidig, men af flere omgange. De fornemme gæster sluttede godt nok måltidet af med sød konfekt, men en egentlig dessert var der ikke.

Denne pæretærte kan både spises som klassisk dessert eller som kage til eftermiddagskaffen. Med sukker, stødt ingefær og kanel smager den af typiske renæssancekrydderier.

Mørdej

300 g. hvedemel, 150 g. blødt smør, 100 g. flormelis, 1 æg

Ingredienserne til dejen arbejdes sammen til en sammenhængende dej. Form dejen som en kugle og læg den i køleskabet i 1 times tid inden den rulles ud.

Tærtefyld

6 små eller 3 store pærer, mel til panering, 200 g. smør, 2 tsk. sukker, 1 tsk. stødt ingefær, 1 tsk. kanel

Skræl pærerne og skær dem i kvarte. Fjern kernehusene og skær pærerne i 2-3 både hver. Vend dem i mel.

Steg pærestykkerne ved høj varme i smørret. Pærestykkerne skal gerne blive let brune, men pas på de ikke brænder på!

Rul 1/3 af mørdejen tyndt ud, så dem passer til en tærteform på 20 cm. Lad ca. 1 cm. af dejen være udover kanten.

Læg pærestykkerne i tærten, så de lige dækker hinanden. Drys med sukker, ingefær og kanel.

Rul det sidste dej ud, så det passer i størrelse som låg til tærten. Læg det på, klem låg og tærtesider sammen og skær overskydende dej af.

Bag tærten i en forvarmet ovn ved 140 grader i ca. 40 minutter.

Drys tærten med flormelis lige inden servering.

Sød og lækker tærte med god smag af kanel og ingefær. Giv den gerne endnu mere krydderi, for en mere kraftig krydret renæssancesmag. Sprød og flaky mørdej. Perfekt til efterårets pærehøst.