Fastelavnsbollens Historie

Fastelavnsbollerne bliver vildere og vildere! Fastelavnsboller med croissantdej, saltkaramel og mascaponecreme. Macha og hindbær-smag med mandelkiks på toppen. Friturestegt wienerbrød dyppet i kaffeglasur. Endda en fastelavnsbolle med bearnaisesmag.. Københavnerne står i lange køer for at købe de mest populære fastelavnsboller (flere uger inden fastelavn) og giver gerne 65 kr. pr. stk.

De ekstravagante fastelavnsboller er voldsomt populære, men i virkeligheden meget langt fra hvad en traditionel fastelavnsbolle startede ud med at være.

Fastelavnsbollen er en videreudvikling af den hvide hvedebolle, som man har spist til højtiderne i Danmark i århundreder. Hvede blev ikke dyrket for alvor i Danmark før år 1900, så det fine hvedemel blev indtil da importeret fra landene sydfra og var derfor en elegant luksus. Boller, brød og andet bagværk af hvedemel blev spist til særlige højtider, når der virkelig var noget at fejre med god og fornem mad.

Højtidens hvedebagværk dukker for første gang op på et kalkmaleri i 1200-tallet fra Estvad kirke nær Skive. Her får disciplene serveret korsformede hvedebrød, kendt som ”strutter”.

Hvedebollerne kom til at knytte sig til særligt til fastelavn, da man begyndte at spise dem Hvide Tirsdag (tirsdag efter Fastelavnssøndag). Her fejrede man den sidste dag inden den 40 dage lange faste, hvor man som bekendt ikke måtte spise kød, mælk og hvedebrød.

Hvedebollerne kom hede fra bageren og blev traditionelt spist med æggesøbe. Krummen på bollerne var blevet blandet med smør og man opblødte bollerne i varm mælk når de skulle spises. Det var altså et luksusmåltid inden de mange dage med groft brød og fisk. Fasten forsvandt da Danmark blev protestantisk i starten af 1500-tallet, men traditionen med fastelavn og hvedebollerne holdt ved.

Ordet ”Fastelavnsboller” dukker første gang op efter år 1700 og kommer sandsynligvis fra Tyskland. Indtil da kaldte man hvedebagværket for ”Fastelavnsbrød”. På et tidspunkt heromkring begyndte man også at komme rosiner, sukat, appelsinskal og rosenvand i dejen, samt krydre den med kardemomme. Det var festlige delikatesser og symboler på luksuriøs smag siden middelalderen. De færreste hjem havde endnu en bageovn, så medmindre man boede på et stort gods eller en herregård, har man har nok købt dem hos bageren eller bagekoner.

Indtil 1950’erne var den klassiske fastelavnsbolle stadig en hvid hvedebolle af gærdej med masser af smør samt rosiner og sukat. Den kunne gøres lidt mere festlig og pyntes med hvid sukkerglasur. Omkring dette tidspunkt dukker den gammeldag/gammeldaws fastelavnsbolle som vi kender i dag op: en luftig hvedebolle fyldt med kagecreme pyntet med sukkerglasur.

Den ældste opskrift jeg har fundet i mine kogebøger er fra 1948: her kan bollen både fyldes med creme eller syltetøj. Denne næste opskrift hvor fastelavnsbollen er fyldt med kagecreme jeg kan finde er fra 1963. Ved siden af i bagebogen er der dog stadig en opskrift på den klassiske med rosiner og sukat. I en bagebog fra 1973 er der også stadig en opskrift på fastelavnsboller med rosiner og sukat, men hvornår de helt forsvinder fra kogebøgerne og bagernes sortiment, ved jeg ikke med sikkerhed.

I dag er der 3 slags klassiske fastelavnsboller:

Den søde , luftige hvedebolle fyldt med kagecreme, pyntet med glasur. Denne bolle er tydeligst en videreudvikling af den traditionelle hvide hvedebolle man har spist til højtider, men hvornår den helt præcis fyldes med creme og pyntes med glasur har jeg ikke kunnet finde ud af. Den ældste opskrift jeg har på en fastelavnsbolle med creme er fra 1948.

Minder om en spandauer, lavet af klassisk wienerbrødsdej med syltetøj eller creme i midten, nogle gange også pyntet med glasur. Wienerbrødet er en dansk opfindelse fra starten af 1900-tallet, men inspireret af det brød de østrigske bagere bagte i 1800-tallet.

Den moderne fastelavnsbolle minder om en flødeskumskage: dejen er en luftig vandbakkelsesbolle med æg, flækket og fyldt med flødeskum og syltetøj, chokolade, remonce eller anden creme pyntet med glasur eller flormelis. Dejen kan også være mere klassisk wienerbrødsdej. Denne fastelavnsbolle dukker op i 1950’erne og er sandsynligvis inspireret af svenskernes ”Semlor”, som er bløde luftige gærboller flækket og fyldt med flødeskum og marcipan. Det er typisk en fastelavnsbolle man køber hos bagere og konditorier.

I Sverige elsker de også deres fastelavnsboller, eller ”Semlor” som det hedder hinsidan. Semlor er hvedeboller krydret med kardemomme, hvor toppen er skåret af og bollen er fyldt med marcipan og flødeskum, samt pyntet med flormelis.

Ligesom i Danmark spiste man i middelalderen i Sverige hvedeboller inden den 40 dage lange kristne faste. Fasten forsvandt, men svenskerne fortsatte med at spise semlor og opgraderede hvedebollerne med mandelfyld, flødeskum og sukker. Nogle gange dyppet blev de også dyppet i varm mælk.

Eftersigende skulle den svenske konge Adolf Frederik have været så glad for semlor, at han den 12. februar 1771 spiste hele 14 portioner og derefter døde af mavekneb.

Svenskerne elsker deres semlor: der afholdes konkurrencer om at bage den bedste semlor og aviserne skriver guides til hvor man kan købe de lækreste. Nogle konditorier er begyndt at eksperimentere med smagsvariationerne i fyldet, og semlordag (fastelavnsmandag) er der som regel helt udsolgt af semlor hos bagerne. De svenske semlor er sandsynligvis inspirationen til de danske flødeskumsfastelavnsboller, der blev populære hos konditorerne i 1950’erne.

Jeg har lavet 7 historiske opskrifter på fastelavnsboller, fra den helt gammeldags slags med rosiner og sukat til den ”moderne” med fyld af creme.