Fastelavnsboller

Hvedeboller har man i Danmark spist til højtiderne i århundreder. De dukker for første gang op på et kalkmaleri i 1200-tallet fra Estvad kirke nær Skive. Her får disciplene serveret korsformede hvedebrød, kendt som ”strutter”. I 1500-tallet kom bollerne til knytte sig særligt til fastelavn.

På Hvide Tirsdag (tirsdag efter Fastelavnssøndag) spiste man æggesøbe og hvedeboller, der kom hede fra bageren. Krummen på bollerne var blevet blandet med smør og man opblødte bollerne i varm mælk når de skulle spises. Ordet ”Fastelavnsboller” dukker først op efter år 1700, sandsynligvis fra Tyskland, indtil da kaldes de for ”Fastelavnsbrød”. I 1800-tallet bagte man fastelavnsboller med kardemomme, rosiner, appelsinskal eller rosenvand. De færreste hjem havde endnu en bageovn, så man har nok købt dem hos bageren.

I dag er der 3 slags fastelavnsboller:

Gammeldaws fastelavnsbolle

En sød hvedebolle fyldt med kagecreme, pyntet med glasur. Denne bolle er tydeligst en videreudvikling af den traditionelle hvide hvedebolle man har spist til højtider, men hvornår den fyldes med creme og pyntes med glasur har jeg ikke kunnet finde ud af.

Wienerfastelavnsbolle

I Frøken Jensens Kogebog fra 1909 er en opskrift på en fastelavnsbolle lavet på wienerdej, men uden flødeskum. Wienerbrødet er en dansk opfindelse, men inspireret af det brød de østrigske bagere bagte i 1800-tallet. I dag minder denne fastelavnsbolle om en spandauer med syltetøj i midten.

Flødefastelavnsbolle

Den moderne fastelavnsbolle minder om en flødeskumskage: dejen er en luftig vandbakkelsesbolle med æg, flækket og fyldt med flødeskum og syltetøj, chokolade eller anden creme pyntet med glasur eller flormelis. Denne fastelavnsbolle dukker op i 1950’erne og er sandsynligvis inspireret af svenskernes ”Semlor”, som er bløde luftige gærboller flækket og fyldt med flødeskum og marcipan.

Ca. 6 boller

250 g. hvedemel, 2 dl. mælk, 15 g. gær, 30 g. sukker, 60 g. smør, ½ tsk. kardemomme

Udrør gæren med 1 tsk. sukker og 1 spsk. mel, samt ¼ dl. lunken mælk. Lad det hæve i 15 minutter på køkkenbordet.

Bland resten af melet med resten af sukkeret. Smuldr smørret heri og tilsæt resten af den lunkne mælk lidt efter lidt. Dejen æltes godt med den hævede gærbladning og kardemomme. Stil dejen til hævning et lunt sted indtil den er hævet til dobbeltstørrelse.

Form dejen til en lang pølse, skær den i ensartede stykker og tril dem til runde boller. Sæt dem til hævning på en bageplade ½ time.

Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 15 minutter eller til de er flot gyldne.

Disse fastelavnsboller minder meget om moderne teboller. De er hvide, søde og lækre med et hint af kardemomme, samt bløde og luftige. Kan snildt spises som morgenmadsboller efter en tur på brødristeren.