Five o'clock tea

En kop dampende, kraftig varm te med sukker, mælk og en skive citron. Dertil en krummende scone med syrligt lemoncurd, et lille stykke sødt sandkage og måske en sandwich til den lille sult.. I slutningen af 1800-tallet begyndte de danske overklassefruer at invitere til five o'clock tea. Det foregik efter engelsk forbillede og det var ikke ligegyldigt hvad man serverede for sine gæster.

Her er lidt om historien og en guide til hvad der kan serveres, hvis du selv vil indbyde til five o'clock tea.

Te blev introduceret til det engelske hof i 1600-tallet. Den varme drik blev betragtet som et nydelsesmiddel og man drak den ligesom kaffe og varm chokolade af fornemt porcelæn fremstillet specielt hertil. I 1669 begyndte englænderne for alvor at importere te fra Kina og løbende oprettede de også teplantager i Indien og på Sri Lanka. Særligt adelen og borgerskabet drak te og i løbet af 1700-tallet udkonkurrerede teen den ellers så populære kaffe som englændernes foretrukne nydelsesdrik. Te blev drukket til morgenmaden, til frokost, når man trængte til en lille forfriskning i løbet af dagen og til aftensmaden. Efterhånden udvikledes der en helt speciel engelsk tekultur og tedrikning blev en særlig del af dét at være engelsk.

Afternoon tea blev for alvor et koncept i begyndelsen af 1800-tallet. Hertuginde Anna Ryssel, Duchess af Bedford, blev ofte sulten mellem frokost og den sene middag (man spiste normalt først omkring kl. 20). Hun bad derfor sine tjenestefolk sætte te og lidt at spise frem om eftermiddagen så hun kunne få stillet den lille sult. Snart rygtedes hertugindens vane i hendes omgangskreds og adelens fornemme fruer begyndte selv at invitere på afternoon tea. Til at begynde med blev der kun serveret lidt fingersandwiches til afternoon teen, men efterhånden som konceptet også bredte sig til borgerskabet, blev det udvidet med scones, kager og småkager.

Afternoon tea blev en vigtig del af dagsprogrammet for borgerskabets og adelens fruer. Det var en acceptabel mulighed for at komme ud til sociale sammenkomster i et samfund, hvor der var strenge regler for kvinders opførsel, særligt hvis de tilhørte overklassen. Afternoon tea var en social måde at omgås hinanden på og man mødtes for at sladre, mens man drak te af de fineste porcelænskopper. Mænd kunne også deltage, men afternoon tea var altså mest for kvinder.

Five o’clock tea var en afledning af den traditionelle afternoon tea. Konceptet blev opfundet af de fine hoteller Waldorf og Savoy Hotel i London og var en undskyldning for at invitere gæsterne på te og dans om eftermiddagen.

Sandwich og bagværk blev kunstfærdigt serveret, for eksempel i store kageopsatser. Traditionelt set blev der til et stort five o'clock tea-selskab serveret:

Finger sandwiches - 3-5 slags, f.eks. agurk på lyst brød, æggesalat på lyst brød, røget laks og cream cheese på fuldkornsbrød, roastbeef på mørkt brød.

Scones - Serveret med clotted cream, jam og lemoncurd .

Fancies - Små kager eller tærter.

Bisquits - Småkager eller kiks.

Petit fours - Konfekt lavet med marcipan eller fyldte chokolader.

Mange af de gamle, eksklusive hoteller i London og England byder stadig på den traditionelle five o'clock tea, men med let opdaterede opskrifter.

I slutningen af 1800-tallet spredte den populære afternoon tea sig til overklassens fruer i Danmark. De kaldte selskaberne for five-o-clock-tea og foregik efter engelsk forbillede. Sandsynligvis fordi den danske prinsesse Alexandra var blevet godt gift med engelske tronfølger, prinsen af Wales. Borgerskabets og overklassens fine fruer mødtes til visitter hos hinanden, drak te og sludrede.

Ligesom ved alle andre af overklassens selskabelige arrangementer gjaldt her en særlig etikette: man skulle være klædt på og opføre sig på den helt rigtige måde, ellers ville man blive til grin i de finere kredse. Emma Gad skrev i 1918 i bogen Takt og Tone om eftermiddagste-selskaberne:

”I alle storbyer spiller den såkaldte five-o-clock en kolossal rolle begrundet på denne selskabelige forms nemhed og ydre skønhed. Hvad enten det er en sommerlig havesammenkomst med lysklædte damer på grønsværen mellem blomster, eller det er oplyste vinterstuer, hvor de besøgende passiarer gruppevis ved en kop te i skæret af kulærte lampeskærme, er skuet altid smukt og storstadsmæssigt, og koster meget lidt ud over det, der altid er for hånden i hele husets arrangement.”

Teselskaberne var forbeholdt damer, men herrer der var særligt interesserede i selskabslivet eller som var forelskede og håbede at møde deres hjertenskær over en god kop te kunne godt deltage. Et teselskab var nemlig en god mulighed for de unge, ugifte døtre at blive introduceret til selskabslivet på. I så fald ville husets datter påtage sig små værtindeerhverv, som for eksempel at skænke te og byde på kager for de inviterede fruer (og herrer). Emma Gad pointerede at ”en smuk tepotte er et højst flatterende kvindeligt attribut i en ung piges hånd.” Et teselskab (dog stadig med musik og lignende) var en hel del billigere at invitere til end aftenselskaber, og derfor et godt arrangement at afholde for fruer der ikke havde de store økonomiske ressourcer til rådighed.

Var man i tvivl om den korrekte påklædning til et five-o-clock teselskab kunne man også søge inspiration i Emma Gads guidelines til visitdragt. Her havde hun naturligvis taget højde for skiftende mode og fruernes økonomiske kår, men man skulle helst være ret enkelt klædt med et diskret farvevalg og så højhalset som moden foreskrev det. Man beholdt overtøjet på, i hvert fald hat og handsker, og handskerne skulle helst være hvide. Hvis en yngre herre skulle have lyst til at deltage, skulle han helst være iført sort jaket med mørkstribede benklæder, høj sort silkehat og kulørt slips i diskrete farver.

Noget ganske andet var hvad gæsterne blev budt på til teselskaberne. Blev der serveret te efter klassisk engelsk forbillede blev der brygget en kraftig Earl Grey Assam-eller English Breakfast tea, som blev serveret med citronskiver, mælk og hugget sukker. Teen blev drukket af porcelænskopper med underkop, ikke af de store tekrus vi har i dag.

Sandwich, kager og bagværk skulle der naturligvis også til. I den populære kogebog til borgerskabets damer Frk. Jensens Kogebog fra 1908 var der et helt afsnit med engelske kager:

”En stor Del af de efterfølgende Anvisninger for Tilberedning af Bagværk ere til Dels efter originale engelske Opskrifter for at give vore Husmødre Lejlighed til at kunne servere engelsk Bagværk til den nu her til Lands saa almindelige som yndede ”five o’clock tea”.”

Ville en frue imponere sine gæster, serverede hun altså ”ægte” engelske brød og kager. Og kendte hun til de særlige engelske uskrevne regler for hvad der skulle serveres, ville hun til et større five-o-clock-teselskab byde på følgende, lavet efter kogebogens opskrifter:​

Dertil blev der serveret marmelade, clotted cream og petit fours.

Alwén, Stine Hincheldey: Afternoon Tea, de bedste opskrifter fra Perchs Tea Room, Lindhardt og Ringhof, 2012

Gad, Emma: Takt og Tone, Gyldendal, 2017

Jensen, Kristine Marie: Frk. Jensens Kogebog, 1908

The Official Downton Abbey Afternoon Tea Cookbook, 2020