Kaalrouletter

I 1709 drog den svenske konge Karl 12. i eksil i Tyrkiet, dengang Osmannerriget. Herfra styrede han den svenske regering og den svenske hærs krig mod blandt andet Danmark, mens han fik smag for tyrkiske specialiteter. Herunder middelhavets dolma, der er små pakker af fars omsvøbt af vinblade. Da Karl endelig kunne komme hjem til Sverige tog han tyrkiske kokke med sig, der fandt på at bruge kålblade i stedet for vinblade, da kål var den del nemmere at få fat på i Sverige.

Om retten er kommet til Danmark fra Sverige, vides ikke med sikkerhed, men i de svenske kåldolmere blandes der også ris i kødfarsen.

Kålrouletter og kåldolmere er stort set det samme: kåldolmere er kun kogt, mens kålrouletter først er brunet, derefter kogt. ”Kålrouletter” lyder dog finere, mens ”kåldolmere” siden begyndelsen af 1900-tallet har været en del af det klassiske danske mormorkøkken.

6 personer

1 hvidkålshoved, kødfars af 375 g. kød, 50 g. smør eller margarine, 2 dl. vand, 2 dl. piskefløde, 15 g. sagomel eller maizenamel, salt og peber

Skær stokken af kålhovedet. Fjern bladene forsigtigt og kog dem i saltet vand ca. 10 minutter. Læg dem på en sigte og lad dem dryppe godt af.

Bland en kødfars.

Læg 1 spsk. kødfars på hvert hvidkålsblad, rul dem stramt sammen og ombind dem med kødsnor. Brun rouletterne af flere omgange på begge sider i brunet smør i en stor gryde. Når alle er brunede og tilbage i gryden tilsættes fløde og kogende vand. Lad rouletterne dampe under låg i ca. 45 minutter.

Tag rouletterne op af gryden og fjern kødsnoren. Sigt skyen og jævn den med sagomel. Smag den til med salt og peber.

Hæld saucen over rouletterne ved anretning.

Kålrouletterne kan i stedet for at brunes i smør, koges møre i vand og spises da med en lys sauce. I stedet for hvidkål kan spidskål eller savojkål bruges.

Tricket til at få lækre, smagfulde kålrouletter er kødfarsen inde i kålpakken. Jeg blandede en frikadellefars af hakket kalv-svin, hakket bacon, lidt mel, lidt mælk, revne gulerødder, og smagte den godt til med stødt allehånde, revet muskatnød, salt og peber. Når farsen så bliver dampet inde i kålbladene i godt med piskefløde, bliver det en saftig og meget lækker smagsoplevelse. Den dampede kål passer perfekt sammen med kødfarsen og gør det hele lidt mere spændende at spise. Var det ikke fordi det tog så lang tid at fylde rouletterne og binde dem sammen, ville jeg spise disse kåldolmere mindst en gang om ugen!

Saucen var til gengæld lidt kedelig, så jeg lavede den om til en klassisk brun sov med hvad der nu lige var i køkkenskabet.