Lidt om sommerhittet koldskål

Så er det koldskålsæson! Når sommersolen skinner og de danske jordbær bliver søde og modne, serveres der koldskål i litervis i de danske hjem. Koldskål og sommervarme følges ad, og Arla der er én af de helt store koldskålsproducenter holder nøje øje med sommerens vejr og temperatur. Er det overskyet og omkring 20 grader varmt produceres der 10.-15.000 liter koldskål om dagen. Er der derimod højt solskin og over 20 grader produceres der op mod 100.000 liter koldskål om dagen!

Koldskål har man serveret i hvert fald siden 1800-tallet. Men dengang var desserten en del anderledes end i dag. Den blev lavet med bær eller med citron, sukker og øl eller vin, og spist med makroner eller tvebakker. På landet bryggede man sit eget øl og spiste ofte grød lavet på øl af en stor fælles skål. Koldskål blev som én af de eneste grødretter serveret kold, deraf muligvis navnet.

I slutningen af 1800-tallet blev øl i maden erstattet af mælkeprodukter, men langt op i 1900-tallet fortsætter koldskålen med at være lavet på øl. Først i 1920’erne bliver kærnemælk accepteret som menneskeføde (tidligere havde man fodret svin med det) og kærnemælkskoldskålen bliver langsomt mere og mere populær.

I 1979 kommer de første færdigkoldskål til salg i butikkerne.

Tvebakker, makroner eller bare daggammelt brød ristet med lidt sukker kunne spises til den helt gammeldags koldskål.

Først i 1903 dukker den lille småkage ”kammerjunkeren” op. Hvordan eller hvornår den har fået navnet er uvist. Men kammerjunker var i mange hundreder år en adelstitel ved hoffet: kammerjunkerens opgave var at betjene de kongelige og titlen var ikke helt så velset som kammerherre.

Småkagen kammerjunkerens opgave har dog altid været tilknyttet koldskålen. Den har ikke været spist til andre retter eller været brugt i andre sammenhænge.