Lutendranck at berede

En populær drik hos adelen og hoffet i renæssancen var Lutendranck: vin sødet med sukker og krydret med eksotiske krydderier.

Kanel, muskatnød og kardemomme kom langvejs fra og blev tillagt medicinske egenskaber. Det samme gjorde sukker, som i renæssancen afløste honning som sødemiddel og indgik i stort set alle retter, søde som salte. Sukkerrør blev dyrket i Indien, Mellemøsten eller senere i de nye kolonier i Amerika, og var dyrt at importere. Det første sukkerraffinaderi blev oprettet i København i 1620 af Christian 4., og meget sukker blev d lavet til konfekt som kunne købes dyrt på apoteket.

Ved store festmiddage stod mundskænke klar til at søde og krydre vinen i glassene, så den passede til hver gæsts personlige smag. Når der blev serveret godt krydret og sød Lutendranck for gæsterne, viste værten at han havde råd til dyr luksus og eksklusive ingredienser.

1 flaske rødvin eller hvidvin, 100 g. sukker 8 g. kardemommefrø, 1 g. frisk ingefærrod, 6 g. kanelstang, 1 g. muskatnød, evt. 1.5 g. paradiskorn

Knus kardemommefrø og kanelstang groft i en morter. Riv ingefærrod og muskatnød på et rivejern.

Kom krydderiblandingen, sukker og 2 dl. af vinen i en gryde. Lad det koge langsomt op. Kog det ved middelvarme indtil sukkeret er kogt ud i vinen. Tag det af varmen og lad det stå og trække 5 minutter.

Hæld blandingen gennem en sigte, foret med et viskestykke eller et kraftigt kaffefilter. Bland det med resten af vinen.

Kan serveres varmt eller koldt.

Jeg lavede min lutendranck med hvidvin og serverede den kold. Smagen minder lidt om julens gløgg, men serveret kold er den sød og læskende. Vil passe perfekt som forfriskning på en varm sommerdag.

Opskriften er fundet i "Renæssancemad - Opskrifter og køkkenhistorie fra Christian 4.s tid" af Bi Skaaarup