Mandelmælk
1½ dl. smuttede mandler, 1-2 spsk. isvand, 1½-2½ dl. kogende vand, 1½ tsk. honning, 1 knivspids salt
Blend mandlerne kraftigt og tilsæt isvand lidt ad gangen, for at undgå at massen bliver fedtet.
Blendes helt fint.
Opløs honning og salt i det kogende vand, og hæld det over mandelmassen.
Lad det stå i 10 minutter under jævnlig omrøring.
Kan sigtes, hvis du ønsker at massen skal være meget jævn og blød.
Kan holde sig 3 dage i køleskabet.
Mandelmælk med rosenvand
½ l. tyk mandelmælk eller piskefløde, 100 g. sukker, 100 g. pinjekerner, 100 g. hakkede dadler, 1 tsk. kanel, 2 tsk. stødt ingefær, 2 spsk. rosenvand, 25 g. rismel, salt efter smag
Opvarm mandelmælken eller piskefløden langsomt og kom de øvrige ingredienser i.
Koges kort mens der piskes, så det ikke brænder på.
Når det får en tyk konsistens er mandelmælken færdig.
Smages til med salt.
Kan serveres både lun og kold.