1 fersk skinke eller flæskesteg på ca. 1.5 kg., 5 g. hele nelliker, syltet orangeskal, salt, peber, vand.
Rids skinken/flæskestegen
Ofte er flæskestegen forskåret fra slagteren, men den skal gerne tjekkes efter med en skarp kniv. Sørg for at rillerne i sværen er skåret helt igennem, men så der ikke er skåret ned i selve kødet.
Gnid godt med groft salt ned i sværen og rillerne mellem sværene. Fyld syltet orangeskal i rillerne og sørg for det ikke stikker op (for så bliver det brændt!). Stik nelliker ned i rillerne til orangeskallen og krydr til sidst med peber, der også gnides ned i sværen.
Læg flæskestegen på en bagerist og sørg for sværen ligger helt plan, evt. med noget sammenrullet sølvpapir under stegen. Dette sørger for at hele sværen bliver sprød samtidig.
Fyld godt med vand i en dyb bageplade. Sæt bageristen ind midt i ovnen lige over bagepladen med vand. Ovnen skal være kold! Tænd ovnen på 125 grader varmluft og steg i 2 timer.
Sørg for at hælde vand i bagepladen indimellem, så den ikke koger tør.
Skru varmen op til 200 grader og steg videre til sværen bliver sprød og stegen har en kernetemperatur på 68 grader. Sæt evt. ovnen på grill og skru op for temperaturen, hvis sværen ikke bliver sprød.
Tag stegen ud af ovnen og lad den hvile under sølvpapir ca. 10 minutter.
Skær stegen ud og servér den med kartoffelmos.